Begrebet dækker over en lang række af stoffer fra klorholdige opløsningsmidler til PAH-forbindelser, pesticider, phenoler, phtalater, detergenter, monomerer og stoffer indeholdt i olieprodukter.

Undersøgelser af organiske mikroforureninger planlægges i forhold til de forureningskilder, der kan være i vandværkets opland.

Generelt skal værdien være: < 1 µg/L (nogle stoffer 100 x mindre).

Generelt skal summen af stofferne være: < 1 µg/L, til < 25 µg/L, afhængig af stofferne.

Bemærk at der med BEK. 1147 er fjernet kvalitetskrav for en lang række af stoffer som indgår i tidligere bekendtgørelser.

Bruges som indikator for olie-, benzin- og tjæreprodukter i grundvandet.

Højst tilladelige værdi: 5 µg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

NVOC står for »ikke flygtigt organisk kulstof«, og dækker over en lang række stofgrupper som phenoler, organiske syrer, vandopløselige opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler og humusagtige stoffer.

Typisk er forskellige humusstoffer skyld i forhøjet farvetal, uden at NVOC er for højt.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 4 mg C/L

Nitrit i råvandet er tegn på bakteriel forurening. Desuden forekommer nitrit i drikkevandet, hvis evt. ammonium ikke omsættes helt som det skal ved nitrifiseringsprocesserne på vandværket, hvor ammonium omdannes til nitrit, som omdannes til nitrat.

Iltning er nødvendig for at omdannelsesprocessen kan forløbe.

Bemærk: Nitrit er det eneste parameter med kravværdi ved afgang vandværk i gældende DRIK.BEK.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang fra vandværk: 0,01 mg/L*
ved indgang til ejendom: 0,1 mg/L
ved forbrugers taphane: 0,1 mg/L

* Såfremt det kan dokumenteres, at grænseværdien, ved forbrugers taphane, er overholdt, kan der accepteres højere værdi ved afgang fra vandværk.

Nitrat er et plantenæringssalt, der især findes i de øvre muldlag.
Naturligt indhold af nitrat i grundvandet stammer især fra den kvælstofomsætning, der foregår ved dyrkning af jorden.

Forhøjet nitratindhold kan skyldes spildevand, møddinger, intensivt landbrugsdrift eller overgødning generelt – f.eks. også i parcelhushaver.

I for høj mængde i drikkevandet kan nitrat være sundhedsskadeligt, især for spædbørn, hvor nitraten i fordøjelsessystemet bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver »cyanotiske« – blå børn.

Vand, der indeholder over 50 mg/L, bør ikke benyttes til mælkeerstatning til børn under 6 mdr.

Endvidere kan nitrat under uheldige forhold omdannes til nitrit af bakterier.

Boringer med højt nitrat bør undersøges for fejlkonstruktioner eller muligheder for renovering eller ændret pumpestrategi m.m.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 50 mg/L

Nikkel er et naturligt forekommende stof i de geologiske lag.

Da nikkel desuden er letopløseligt, transporteres det hurtigt til grundvandet fra en forureningskilde med tungmetaller.

Ændringer i indhold af stoffet kan derfor indikere en forurening med tungmetaller. Indhold af nikkel kan også indikere, at der har været grundvandssænkning i området, hvor de geologiske lag iltes og frigiver nikkel.

En evt. forhøjelse af sulfatindholdet kan forekomme forud for en mobilisering af nikkel.

Nikkel kan fremkalde allergi og eksem.

Det kan være en løsning med ændret pumpestrategi, separationspumpning eller andre metoder. Kontakt rådgivning for en nærmere undersøgelse.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 20 µg/L

Forekommer som regel som natriumklorid (kogesalt) eller natriumbikarbonat, afhængig af vandtypen.

Salt kan smages ved et indhold af Na på 175 mg/L.

Børn har mindre salttolerance end voksne, og salt er mistænkt for at kunne medvirke til forhøjet blodtryk. Nyrepatienter skal have en natriumfattig kost.

Forhøjet indhold kan stamme fra saltvandsindtrængning, vejsaltning, spildvand, husdyrgødning samt nedsivning fra losseplads.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 175 mg/L

PAH-forbindelser (polyaromatiske hydrocarboner) findes i olie- og tjæreprodukter. Hvis vandforsyningen har anvendt rør af jern med indvendige tjærebelægninger, skal der i den begrænsede kontrol måles for PAH-forbindelser.

Bekendtgørelsens bilag 1c angiver hvilke forbindelser, der skal måles for.

PAH-forbindelser indgår ligeledes i kontrollen med organiske mikroforureninger, hvis der i indvindingsoplandet er arealer forurenet med olie-, tjære- eller asfaltprodukter f.eks. fra tankstationer, gasværksgrunde og asfaltfabrikation eller –oplag), medmindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet.

Omfatter bl.a. stofferne naftalen, methylnaphtalener, benz(a)pyren og phenanthren. Er indeholdt i olieprodukter som benzin og dieselolie. Den væsentligste kilde er ufuldstændig forbrænding af brændstof, hvorved stofferne spredes med luften over store afstande. Stofferne er dog generelt meget lidt vandopløselige og bindes stærkt i jorden, hvorfor de sjældent ses i grundvandet og da kun i lave koncentrationer.

PAH skal måles, hvis vandforsyningen anvender rør med indvendige tjærebelægninger.

Højst tilladelige værdi:
for enkeltstof: 0,01 – 0,1 µg/L
sum af stoffer: 0,1 µg/L

Anses ikke for at være kræftfremkaldende, men kan ved hudkontakt give rødme og irritation.

Stoffet er en aromat. Tilhører BTXN-gruppen.

Se Aromater og PAH.

Højst tilladelige værdi: 2 µg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder:
mg/L            –    milligram pr. liter (ppm – parts per million)
µg/L             –    mikrogram pr. liter (ppb – parts per billion)
ng/L             –    nanogram pr. liter
CFU              –    colony forming units (Kolonidannende enheder)
MPN            –    Most popable number (Mest sandsynlige antal)
FTU/NTU    –    Formazin Turbidity Unit / Nephelometric Turbidity Unit
mS/m          –    milli-Siemens pr. meter