Cadmium (Cd)

Hvidt metallisk grundstof.
Se også Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 2 µg/L
ved forbrugers taphane: 3 µg/L
Bemærk skærpelse: Tidligere krav max. 5 µg/L

BTXN-gruppen

Se Aromater

Bromat

Bromat er et halogenholdigt omdannelsesprodukt.

Der måles kun for bromat ved desinfektion med klor, ozon eller lignende stærkt iltende stof.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 10 µg/L

Bor (B)

Metalagtigt grundstof.

Geologisk naturligt forekommende.

Bor er indikator for påvirkning af spildevand, men forekommer også i høje koncentrationer ved påvirkning af saltvandsindtrængen eller aflejringer.

Indgår i den regelmæssige kontrol for uorganiske sporstoffer og i boringskontrol.

Se også Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 1000 µg/L
Vejledende værdi: max. 300 µg/L

Bly (Pb)

Tungmetal, se også Uorganiske sporstoffer.

Normalt er bly ikke et stof, som findes i grundvandet, da det bindes i jorden under normale forhold.

Hvis der er skydepladser eller andre særlige forhold, kan stoffet indgå i analysekontrollen.

Større vandforsyninger skal regelmæssigt analysere for bly.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 5 µg/L
ved forbrugers taphane: 5 µg/L
Bemærk skærpelse: Tidligere krav max. 10 µg/L.

Bikarbonat/Hydrogenkarbonat (HCO3)

Giver vandet en hårdhed, der nedsættes ved kogning.
Bikarbonat udfældes som kedelsten.
Den del som fjernes ved kogning kaldes den forbigående hårdhed (den del af calcium og magnesium som svarer til hydrogenkarbonaten).
Den totale hårdhed angives i tyske hårdhedsgrader – se hårdhed.
Den beregnes ud fra indholdet af calcium og magnesium og oplyses normalt i den udvidede kontrol.
Bikarbonat har desuden en pH-stabiliserende effekt.

Indholdet af bikarbonat bør være over 100 mg/L.
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Benzen

Tilhører gruppen af monoaromatiske kulbrinter, også kaldet BTXN.

Benzen er kræftfremkaldende og findes i forbindelse med forureninger fra benzintanke og forskellige industrier.

Se også Aromater.

Højst tilladelige værdi:    1 µg/L

Barium (Ba)

Metallisk grundstof, som ligner calsium og strontium. Indgår i boringskontrol. Se Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi: 700 µg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

BAM

Betegnes også 2,6-dichlorbenzamid, og er et nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlerne Prefix og Caseron, som indeholder det aktivestof dichlobenil (forbudt siden 1996).

Er typisk brugt i byområder til renholdelse af parkeringspladser, fortove m.v. Se også Pesticider.

BAM er det stof, som lukker flest indvindingsboringer og findes ofte i boringer, som er utætte, eller fordi boringerne er udført forkert.

Der er flere måder at nedbringe BAM på – bl.a. ved renoveringer, ombygning af boring, separationspumpninger i en periode.

Flere steder kan det ses, at stoffet aftager, og da der ikke sker tilførsel til grundvandet, vil det være et spørgsmål om tid, inden stoffet igen er væk fra grundvandsmagasinet.

Det anbefales at undersøge mulighederne for afhjælpende foranstaltninger.

Højst tilladelige værdi:     0,1 µg/L

Arsen (As)

Giftigt grundstof. Geologisk naturligt forekommende.
Kan fjernes ved filtrering gennem jernfilter.
Indgår i den regelmæssige kontrol for uorganiske sporstoffer og i boringskontrol.
Se også Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 5 µg/L
ved forbrugers taphane: 5 µg/L – Bemærk skærpelse: Tidligere krav max. 10 µg/L.