Analyseklub – DVN i ledelsessystem

Med IT-systemet mitdrikkevand.dk kan vandværker følge udviklingen i aktuelle analyseparametre sammenlignet med de historiske analysedata. Analysen overføres elektronisk fra laboratoriet til mitdrikkevand.dk. Der kan laves link fra mitdrikkevand.dk til vandværkets hjemmeside. Er vandværket tilmeldt analyseklubben gennemgås analyserne elektronisk og det vurderes, om der er overskridelser eller en uheldig udvikling på vej. Er dette tilfældet modtager vandværket en e-mail med forslag til handling. Indgår ofte i dokumentation under KUV ledelsessystem.

Analyser og hyppigheder

De obligatoriske analyser udtages og analyseres af akkrediterede laboratorier. Analyseprogrammet fastlægges af kommunen.

Normalt omfang og hyppighed er som angivet i bekendtgørelse nr. 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Analyser – reduceret hyppighed:
Med bekendtgørelse nr. 802 om vandkvalitet og tilsyn vil det under visse betingelser være muligt, at reducere f.eks. analysefrekvensen på udvalgte analysetyper som begrænset kontrol, uorganiske sporstoffer og organiske mikroforureninger. Dette kræver, at man kan dokumentere, at man ingen aktuelle problemer har med disse stoffer, hvilket kan gøres ved en gennemgang af de tidligere udførte analyser på vandværkets drikkevand og f.eks. dokumentere udviklingen som grafer.

Analysestyring i ledelsessystem

Ifølge bekendtgørelse 802 om vandkvalitet (se menupunkt “lovgivning” på vandguiden.dk) er det vandværket, der er ansvarlig for, at prøverne bliver udtaget og kontrolleret. Det er derfor vigtigt, at vandværket ikke overlader det hele til analyseinstituttet, men i stedet selv holder kontrol med dette.

Dette bør indgå i ledelsessystem.

Alternerende drift

Styring, som sikrer at driften af f.eks. pumpeanlæg med flere pumper, kører skiftevis.

Alment vandforsyningsanlæg

Vandforsyningsanlæg, der forsyner mindst 10 ejendomme.

Affugter

Elektrisk anlæg, som nedbringer fugtigheden på f.eks. vandværket. Specielt vigtig om sommeren. Kan medføre mindre vedligeholdelsesudgifter til maling m.v.

Zink (Zn)

Metallisk grundstof.

Se Uorganiske sporstoffer.

Større vandforsyninger skal regelmæssigt analysere for zink.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 100 µg/L
ved forbrugers taphane: 3000 µg/L
(5000 µg/L efter henstand 12 timer)

Xylener

Se M + P + O-xylen og Aromater.

VOX

Betegnelsen står for flygtig organisk halogen.

VOX indikerer forurening fra limfabrikker, farve- og lakproduktion samt papir- pap- og plastproduktion.

VOC

Betegnelsen står for flygtig organisk kulstof og består bl.a. af Aromater og Organiske klorforbindelser (se disse).

Analysen giver en samlet parameter for indholdet af en række organiske stoffer med relativ lav molekylevægt.

VOC indikerer forurening fra farve- og lakfabrikker, lossepladser, medicinalindustri, papir- og plastvarefabrikker samt producenter af sæbe og rengøringsmidler.