Metallisk grundstof. Se også Uorganiske sporstoffer.

Bemærk at kobberrør tæres ved højt indhold af bikarbonat, hvilket kan udmyndige sig i grønne belægninger i vask/kumme og evt. at blond hår får et grønligt skær.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 100 µg/L
ved forbrugers taphane: 2.000 µg/L

Er naturligt forekommende i alle typer grundvand.

Højt indhold kan stamme fra saltvandsindtrængning eller saltholdige jordlag.

Klorid kan, i høje koncentrationer, give smagsproblemer og risiko for tæring i varmtvandssystemer, især hvis hydrogenkarbonat-/bikarbonatindholdet er lavt.

Vandet smager salt ved ca. 400 mg/L.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 250 mg/L

Se Organiske klorforbindelser.

Forskellige klorprodukter kan bruges til desinfektion, og bruges disse skal der også analyseres for klor.

Indholdet bør være mindst muligt, under samtidig overholdelse af de mikrobiologiske krav.

Bakterier, der kan vokse ved legemestemperatur, kan være sygdomsfremkaldende.

Pludselige stigninger kan være tegn på forurening.

Bør ikke forekomme i drikkevand.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang fra vandværk : 5 CFU/ml
ved indgang til ejendom: 20 CFU/ml
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Kim er naturligt forekommende jord- og vandbakterier m.v., som lever af vandets organiske indhold.

Kimtal 22°C er udtryk for antallet af »kuldeelskende bakterier«.

Et højt indhold af kim giver vandet dårlig holdbarhed.

Forhøjet indhold af kim kan skyldes vækst i filtre og rentvandsbeholdere, hydroforer mv.

De er sjældent sygdomsfremkaldende, men grænseværdien er fastsat under hensyntagen til svage personer.

Forhøjet indhold af kim kan skyldes utætheder, hvor overfladevand har adgang til vandværksvandet – f.eks. ved boring, rentvandstank eller hvis der har været foretaget arbejde, inspektion m.m.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang fra vandværk: 50 CFU/ml*
ved indgang til ejendom: 200 CFU/ml
ved forbrugers taphane: 200 CFU/ml

* Hvis vandet er desinficeret er den højst tilladte værdi 10 pr. ml.

Afløst af Kimtal 22ºC.

Summen af alle positive ioner.

Ioner er atomer eller molekyler, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner, og som derved optræder som elektrisk ladede i vandet. F.eks. optræder salt som natrium og kloridioner: Na+ og Cl-.

Vand er elektrisk neutral, dvs. der er lige mange positive og negative ionladninger – altså når man tæller plus’er (+) og minus’er (-).

Analyseres ionbalancen, skal der være næsten samme værdi for anioner (negative ioner) og kationer (positive ioner).

Der findes ikke en højst tilladelig værdi for det totale indhold af kationer.

Forekomster af kalium i drikkevandet kan være tegn på forurening fra spildevand, husdyrgødning, handelsgødning eller nedsivning fra losseplads.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang fra vandværk: 10 mg/L
ved indgang til ejendom: 10 mg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Forekommer naturligt og i rigelige mængder i de geologiske lag, og er et stof, der sjældent er skadeligt.

Det kan fjernes ved iltning og filtrering af vandet.

Såfremt det ikke fjernes, kan det give metalsmag og uklarhed af vandet, samt aflejringer i ledningsnettet og i armaturer.

Af hensyn til minimum af fejl ved vandmålere bør vandværket sikre, at jern- og manganindholdet hele tiden er så lavt som muligt. Ellers kan det koste dyrt, når vandmålerne kasseres ved den obligatoriske målerkontrol.

Højt jernindhold i vandet giver også gener i form af gulfarvning ved tøjvask og afsætninger i kummer og vaske.

Forhøjet jernindhold kan skyldes, at filteret trænger til eftersyn/rensning.

Miljøstyrelsen anbefaler, at det første vand efter filterskylning filtreres endnu engang.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang fra vandværk: 0,1 mg Fe/L
ved indgang til ejendom: 0,2 mg Fe/L
ved forbrugers taphane: 0,2 mg Fe/L