MTBE er et organisk stof, der har erstattet bly i benzin.

Stoffet genfindes i dag i grundvandet pga. nedsivning fra benzintanke. Stoffet nedbrydes meget langsomt og giver drikkevandet afsmag og dårlig lugt.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en rapport om MTBE.

Højst tilladelige værdi: 5 µg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

En gasart som forekommer i grundvandet i visse områder, hvor grundvandet typisk er godt beskyttet af lerlag (reduceret grundvand).

Metan giver anledning til bakterievækst, idet stoffet iltes ved hjælp af visse aerobe bakterier. Bakterievæksten forårsager forskellige ulemper på vandværkerne, idet filtre kan tilstoppes af bakterieslim, hvorved iltindholdet mindskes, ligesom bakterierne giver vandet en grim lugt og en dårlig smag. Disse bakterier er ikke sundhedsfarlige, men uønskede.

Metan er en brandbar og eksplosiv luftart. Pas derfor på i tørbrønde, især efter pumpestop, hvor der kan sive metan op i pejlerøret.

Bemærk at Metan er lugtfri!

Fjernes ved kraftig iltning.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 0,01 mg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147 – men krav om fjernelse hvis påvist i boringskontrol.

Forekommer ofte sammen med jern og giver stort set samme ulemper som jern. Dog optræder ulemperne allerede ved lavere indhold.

Mangan i vandet viser sig ved et sort, lidt olieagtigt, fedtet stof. Manganudfældningen kan skelnes fra en oliebelægning ved, at den spredes ved forsigtig berøring.

Forhøjet manganindhold kan skyldes, at filteret trænger til eftersyn/rensning.

Se også under jern.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang fra vandværk: 0,02 mg/L
ved indgang til ejendom: 0,05 mg/L
ved forbrugers taphane: 0,05 mg/L

Magnesiumindholdet i grundvandet stammer fra letopløselige magnesiumforbindelser i de geologiske lag.

Magnesiumindholdet har betydning for vandets hårdhed.

For højt indhold kan stamme fra forurening fra spildevand, husdyrgødning, handelsgødning eller nedsivning fra losseplads.

Vand med magnesiumindhold over 50 mg/L smager bittert, især ved forhøjet indhold af sulfat og klorid, og kan virke afførende.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane:  50 mg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

M-xylen kaldes meta-xylen, P-xylen kaldes para-xylen og O-xylen kaldes orto-xylen.

Stofferne er meget nært beslægtet og er alle xylener og tilhører gruppen af Aromater også kaldet BTEXN.

Stofferne stammer fra olie- og benzinprodukter og findes typisk i nærheden af nuværende eller tidligere benzintanke og i området med industri og parcelhuse.

Stofferne er ikke kræftfremkaldende, men kan i høje koncentrationer have neurotiske effekter.

I svagere koncentrationer vil stofferne hovedsageligt give gener i form af afsmag og lugt.

Se også Aromater.

Der er ikke specifikt angivet vandkvalitetskrav for disse stoffer.

Højst tilladelig værdi på 1,0 µ g/L antages.
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Drikkevandet skal være velsmagende og lugtfrit.

Det må ikke have afvigende lugt og smag, undtagen hvis der er tale om desinfektionsmidler anvendt af hygiejniske hensyn.

Se også Ilt.

Et mål for vandets elektriske ledningsevne direkte proportionalt med indholdet af opløste salte i vandet.

Saltene er en naturlig bestanddel og giver drikkevandet smag.

Især klorid, nitrat og sulfat bidrager til en høj ledningsevne.

Er ledningsevnen høj, kan det være tegn på, at der siver saltvand ind i vandforsyningen. Da det kan virke afsaltende på kroppen at drikke demineraliseret vand, er kravet et minimumskrav.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 2.500 µS/cm.
Bør være over 300 µS/cm.

Tungmetal.

Se også Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi: 
ved forbrugers taphane: 1,0 µg/L

Metallisk grundstof der danner stærkt farvede forbindelser.
Se også Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 20 µg/L
ved forbrugers taphane: 50 µg/L

Se Ledningsevne.